Velkommen til "Sigpøt" - officiel nationalparkpartner
"Sigpøt" er en meget velplejet og charmerende gård fra 1863 beliggende i grønne, rolige landlige omgivelser, ca. 2,5 km fra den  gamle by Ribe med mange indkøbsmuligheder. Der er cykelstier til Ribe og til fods kan man nå centrum på ca. 20 minutter. I en fløj til gården er der indrettet en ferielejlighed til 2 - 5 personer med egen indgang og bad. Lejligheden kan lejes med enten 1 soveværelse (2 personer), 2 soveværelser (4 personer) eller 3 soveværelser (5 personer) endvidere er der mulighed for opredning til et barn. Udover 3 særskildte soveværelser er der en hyggelig stue på 35 m2 med TV, køkken med nødvendig køkkengrej samt køleskab. Til lejligheden er der et badeværelse med toilet samt bruseniche. Husdyr og rygning er ikke tilladt indendørs. Til gården hører en stor velplejet have med herlig udsigt over engene og Ribe Domkirke. Der er flere terrasser med havemøbler og grill kan lånes. Gården er beliggende 2 km fra en stor kendt fiskesø ”Storkesøen”, 5 km fra Vadehavet med mulighed for at besøge den unikke ø Mandø, 25 km fra Rømø med en af Vestkystens bedste badestrande og 50 km fra den tyske grænse. Beliggenheden gør, at man meget nemt kan komme til Legoland, Givskud løvepark og andre attraktioner i Jylland/Fyn. Gården er ikke i drift mere, men der er dådyr og en tam kat. Sort sol kan opleves ca. 3 km. fra gården ved Ribe Å. Vi glæder os til at byde jer velkommen på "Sigpøt"
Få rutevejledning direkte her